Musik kan uden tvivl være en kilde til stor fornøjelse, men når jeg bevæger mig rundt i det Københavnske bybillede møder jeg mange iPod zombies – mennesker, med musik i ørerne og et tomt blik i øjnene. Hvad enten de cykler, løber eller går er det tydeligt at de stort set ikke opfatter, hverken musikken eller det der foregår omkring dem. De virker nærmest bedøvet når de går omkring i deres egen verden og ledningerne som går mellem afspilleren og ørerne giver assosiationer til de drop man kan benytte til at give bedøvelse på hospitalet.
Hvis du genkender fænomenet jeg beskriver, ved du sikkert også at det ikke kun gælder musik, men alle former for underholdning. Om det er musik, fjernsyn, internet eller noget fjerde man benytter, som “bedøvelse” gør ikke den store forskel. Det interessante er, for mig at se, hvorfor vi føler trang til at bedøve os selv med konstant underholdning?
Genkender du mønstret med konstant at søge underholding fra dig selv? Hvad er det du flygter fra? Hvad er så uudholdeligt ved stilheden at du bruger stort set hele dit liv på at undgå den?
Hvis du er i stand til at være åben i forhold til ovenstående spørgsmål, kan du måske få en fornemmelse af det rigtige svar, som “gemmer” sig bag de intellektuelle svar der kommer i form af tanker.
