Hvad jeg mener med “at filosofere”

Jeg startede denne blog med at skrive at jeg interesserer mig for at filosofere og kigge indad. Så jeg synes det er oplagt at fortsætte med at forklare, hvad jeg egentligt mener med at filosofere.

Min fornemmelse er at de fleste forbinder det at filosofere med komplicerede, teoretiske og kedelige beskrivelser af virkeligheden. Og at det mest af alt er noget for tørre gamle mænd med langt gråt hår og skæg, men det er ikke det jeg tænker på.

At det ikke er lykkes for de gamle grå mænd at komme frem til en fyldestgørende teoretisk beskrivelse af virkeligheden(den absolutte sandhed) ved at filosofere, kunne godt tyde på at det ikke er muligt. Hvis det er muligt at kende den absolutte sandhed, som må være uendelig, er det i øvrigt en logisk umulighed at beskrive den med endelige symboler. Det skal dog siges at de i deres forsøg måske skaber en stadig bedre approksimation.

Som du måske allerede har gættet er min interesse for at filosofere derfor ikke at tilegne mig mere viden, at skabe en teoretisk virkelighed ovenpå den eksisterende eller at bevise mine antagelser. Tvært imod er det, at filosofere over min egen “viden” for at identificere og blive fri af falske og begrænsende antagelser, at udvikle min evne til at diskriminere mellem selv og ikke-selv samt at lade de indre spørgsmål få plads i stedet for altid at have svar.

At filosofere over sine antagelser
Hvis det er muligt at kende den absolutte sandhed og du godtager ovenstående logik, om at man ikke kan nå dertil ved at tilføje viden, er den eneste mulighed at bakke væk fra falske antagelser. Og håbe på at intetheden kan lede til erkendelsen af det uendelige.

Uanset om målet er at kende den absolutte sandhed, sig selv bedre eller noget helt tredje lever de fleste mennesker deres liv baseret på antagelser, som aldrig er blevet undersøgt og måske begrænser dem. Har du nogensinde filosoferet over om du har kontrol over dit liv?, har fri vilje?, er kroppen(som er født og skal dø)?, er ansvarlig for dine tanker og følelser?, tager beslutninger? og udfører handlinger?

At filosofere over selvet
Selvet(det vi identificerer os med) får, som vores antagelser, ofte lov til at eksistere uden at der bliver stillet spørgsmål ved det. I mange tilfælde er det først når vores selvbillede bliver rystet ved at kollidere med virkeligheden, at vi begynder at filosofere over hvad vi identificerer os med og hvorfor.

Det er svært at filosofere direkte over ens selvbillede, men man kan fornemme hvad man identificerer sig med, når man bliver irriteret eller ked af det. F.eks. kan en fodboldfan, som er identificeret med sit holds resultater, føle et nederlag for holdet som et reelt tab.

Ved at filosofere over selvet er det muligt at opløse identifikationen med det man ikke er og blive fri af de negative følelser, som uundgåeligt følger med når ens selvbillede bliver angrebet. Resultatet er på den korte bane en større grad af frihed og muligvis total frihed på den lange bane ved at erkende det virkelige selv.

At filosofere over eksistentielle spørgsmål
Det kræver mod og åbenhed at filosofere over et spørgsmål uden at godtage det første og bedste svar som kommer op. Og hvis man er opmærksom er der næsten altid et spørgsmål som forsøger at komme op til overfladen. Personligt tror jeg at alle vores indre spørgsmål udspringer af manglende selv-definition, at svarene findes i os selv og at det er muligt at finde et ultimativt svar, som tilfredsstiller alle vores spørgsmål en gang for alle.

Hvad burde du filosofere over lige nu?