Det virker måske som et underligt spørgsmål, men har du nogensinde tænkt over om du er i verden eller verden er i dig? De fleste vil nok reagere ved at sige noget i retning af “selvfølgelig er jeg i verden!”, men hvad bygger den antagelse egentligt på? Har du set bevis for at det er tilfældet eller er det blot noget du har accepteret fordi alle andre deler den antagelse? Lad os prøve at undersøge det lidt nærmere så du selv kan finde ud af hvad der rent faktisk er tilfældet.
Inden vi for alvor kan tage fat på spørgsmålet bliver vi lige nødt til at blive enige om at den mest fundamentale del af os er det som oplever – bevidstheden (du “oplever” dette blogindlæg og du ved at du “oplever” det, altså er du bevidst). Selv at verificere at det er tilfældet kan være en lang process så jeg har snydt lidt (som i TV køkkenet) og baseret dette indlæg på at det er soleklart at det observerede(objekter) ikke er observatøren(subjektet).
Så spørgsmålet er med andre ord om verden er i eller uden for bevidstheden? Videnskaben fortæller os at når vi f.eks. kigger på et træ, at det ikke er selve træet vi ser, men et mentalt projekteret billede af træet. Lys fra solen rammer træet, reflekteres videre og opfanges af vores øjne. Refleksion på nethinden skaber et billede i hjernen, som bevidstheden ser. Udover at det åbner for spørgsmålet om der rent faktisk eksisterer en fysisk verden (som også er et interessant spørgsmål, men må blive stof til et andet indlæg), betyder det også at den verden vi ser er direkte i forbindelse med bevidstheden.
Men hvor er bevidstheden placeret i vores subjektive verden? Det umiddelbare svar er “bag øjnene”, men hvis du f.eks. har udført et af Douglas Hardings eksperimenter er du klar over at det er muligt at vende opmærksomheden i den retning og det man ser bedst kan beskrives med ord som “tomhed”. Hvis tomheden er en separat bevidsthed som kigger på verden, hvad kigger så på tomheden? Og hvor er grænsen mellem bevidstheden og verden?
En måde at anskue problemet på er gennem paradigmet at verden eksisterer i bevidstheden som ser den, at du er den bevidsthed og at verden er i dig. Men man kan også se det som at verden eksisterer udenfor bevidstheden, at du er tomheden som oplever verden. Begge paradigmer er valide fortolkninger af situationen, men de kan selvfølgelig ikke begge være korrekte. Så er du i verden eller er verden i dig?
4 Comments
Vi er vel både i verden og verden er i os. For hvis ikke var i verden, ville vi ikke kunne opfatte verden. Og hvis verden ikke var i os, ville vi jo heller ikke kunne opfatte den. Men set ud fra det syn at det hele kunne være en illusion, kan man sige at verden er i os.
Men et helt konkret argument for at vi er i verden, må være at vi kan møde ting, hvis eksistens vi ikke anede fandtes før vi har mødt det. For hvis det hele var vores egen illusion, ville vi vel ikke blive så overraskede.. selvom det er rigtig nok at at man til tider kan overaske sig selv meget..
Er blevet fascineret af din blog! -det må jeg sige
Hvad tænker du egentlig omkring sjælen?
Og vores tanker. Er vi vores tanker? For hvis vi ikke er de tanker vi tænker, hvem er vi så?
Tak for rosen
Hvad jeg tænker om sjælen? Det kommer meget an på hvad du mener når du bruger det ord. Idéen om at der er en individuel sjæl som overlever når kroppen dør tvivler jeg stærkt på. Og hvis jeg mødte en som påstår at det er tilfældet ville jeg spørge hvad sjælen så er i vores daglige oplevelse.
Som jeg ser det er jeg bevidst om tankerne på samme måde som jeg er bevidst om syns- eller lydindtryk. Altså er tankerne objekter i min oplevelse eller med andre ord det som bliver oplevet og ikke det som oplever. Hvad det er der oplever tankerne kan jeg ikke fortælle dig og jeg tror at hver enkelt må søge den erkendelse for sig selv.
Hov hov det er snyd! Du kan ikke både sige at vi er i verden og at verden er i os. Det er logiske modsætninger, så du bliver nødt til at vælge
Formålet med artiklen er i øvrigt ikke at komme med et svar, men at få folk til selv at se efter hvad der er tilfældet.
Med det argument må vores drømme være lige så virkelige som den verden vi oplever når vi er vågne. Jeg har i hvert fald ingen anelse om hvad der sker i mine drømme før det sker.